****** Inden anskaffelse******

gode råd ved køb af kanin

Når man køber en kanin, skal man have den i mange år. Det kan derfor betale sig at være omhyggelig, når man udvælger den kanin, man ønsker. 

Som udgangspunkt skal man altid sørge for, at købe en kanin hos en kaninavler, som er medlem af Danmarks Kaninavlerforening. Hermed er det grundlaget for, at det er et seriøst sted, som har sunde og raske dyr til stede. Samtidig kan han/hun give jer råd og vejledning, som kan hjælpe jer med at skabe et godt hjem for jeres nye kanin.
dyrehandlere er tit en pengemaskine, med dårlig service tilfølge. 

Udvælgelse af kaninungen

1 . Besøge en avler og se hans kaninstald
2. Udvælg den kaninunge, som du ønsker. Ofte er den måske kun 3-5 uger, når du udvælger den og du kan derfor ikke få den med hjem samme dag.

Når du har udvalgt den kanin, du ønsker, så skal du checke følgende, før du reserverer den.
3. Se forældrene til kaninungen. !
   Du skal sikre dig, at forældrene ser raske og sunde ud og har et roligt temperament.
4. Der er primært to ting du kan se efter, når du skal se, om det er en rask kanin
    - du skal bede avleren af kaninen vise dig tænderne for at se at fortænderne er placeret foran undertænderne
og ikke er skæve.
    - du skal se efter at den ikke har dårlig mave.
5.
Hvis ovenstående ting er i orden, så kan du reservere kaninen.

Når du skal afhente dit nye kæledyr

6. Når kaninen bliver 8 uger gammel kan du komme og hente kaninungen.
  
På dette tidspunkt vil det være godt at kontrollere tænder og mave igen. Bare for at være på den sikre side.
7. Da kaninungens mave endnu ikke er så robust, er det MEGET vigtigt, at du køber en pose foder hos kaninavleren, som du kan fortsætte med at give kaninen de efterfølgende måneder. Når du så vil skifte fra en type foder til et andet, så gå gradvist over til det nye foder ved at blande lidt af det nye foder sammen med det gamle foder.
8. Da kaninungens klør er meget tynde og skabe, kan du evt. bede kaninavleren om at vise dig hvordan man klipper kaninungens klør for at gøre dem lidt mere runde.
 
 

1 eller 2 kaniner i samme bur ?

Som avler af kaniner (udstillings- og kælekaniner)gennem nogle år, bliver vi bekymret hver gang vi i en annonce læser at kaniner er flokdyr og derfor sælges to og to. Kaniner er IKKE flokdyr, men kolonidyr, og det vil sige at alle voksne kaniner (i naturen) har deres egen hule, hvor ingen andre voksne har adgang. De vogter den med deres liv.
Når man tvinger to kaniner til at være i samme bur, undertrykker man deres naturlige instinkt til at holde deres eget territorie, og fratager taberen muligheden for at flygte. To hunner der er vokset op sammen, kan sommetider godt gå sammen, men det betyder ikke at de nyder det, heller ikke selvom de ligger op af hinanden. Ofte vil man se at den ene er nysgerrig, aktiv og mere kælen end den anden. Dette er den dominerende. Den anden er forsigtig, tilbageholdende og vejer mindre. Dette er den undertrykte. Har disse to et godt liv? Det er rigtig at de ikke slås, men de lever et unaturligt liv. Den ene har fastslået sin dominans, men kan alligevel ikke smide burfællen ud, og den anden lever i angst for at gøre den dominerende vred.
       

Kaniner er søde, og især når de ligger og putter hos hinanden ! Mange er af den opfattelse, at det er bedst at have flere kaniner gående sammen, idet de på den måde kan have det hyggeligt sammen. MEN det er langtfra sikkert, at situationen udvikler sig, som ønsket…

Lad kaninerne gå enkeltvis

Kaninunger enes fint som små og det virker til, at de har meget glæde af hinandens selskab. Når kaninerne bliver ca. 3-4 måneder, begynder de at blive kønsmodne og indtil da, kan man uden problemer have kaninerne gående sammen.

Fra de begynder at blive kønsmodne, anbefaler vi til gengæld, at de hver kanin får tildelt hver deres bur. Man kan evt. adskille burene med et trådgitter, så kaninerne kan se og lugte hinanden.

To hanner sammen ?

Hanner har et instinkt, som gør, at de ønsker, at beskytte deres territorium. Hvis man lader to hanner som er blevet kønsmodne gå sammen, vil de derfor søge, at få lov til at dominere deres område. Det har den konsekvens, at de begynder at slås med hinanden. Det er en ubehagelige situation for kaninerne og kan resultere i alt fra bid i ørene til afbidte testikler, med en kasteration til følge.

Vi anbefaler derfor, at to hanner aldrig går sammen, da det næsten er mere reglen end untagelsen at man får et dårligt resultatet. og meget ubehageligelige situationer for kaninerne.  

Han og hun sammen ?

Hvis man har hanner og hunner gående sammen, resulterer det naturligvis i unger ! Og kaniner kan få rigtig mange unger om året !! En hun er drægtig i ca. 31 dage, og hun kan blive gravid igen allerede på 5. dagen efter hun har født sine unge. Det vil sige, at en hun kan få op mod 11 kuld unger om året. Hunnen skal finde sig i at blive parret hele tiden, hvilket betyder, hun bliver jagtet rundt i buret indtil hun bliver parret. Hver gang, at hannen forsøger at parre hende, kan han hive lidt hår af hendes nakkeskind.

Det er synd at lade en hun gå fast sammen med en han, da det uden tvivl vil ødelægge og nedslide hende meget.

Denne ordning kan derfor ikke anbefales.

Kasteration ?

Vi hører i stigende grad om folk, der ønsker, at få kastreret deres han for at den dermed skal kunne gå sammen med en hun. Hannen skulle ved at blive kastreret slappe mere af og ikke forsøge at parre hunnen hele tiden. På den måde, skulle de kunne få det godt sammen.

Det er, efter vores mening, et meget voldsomt og meget unødvendigt indgreb hos en kanin. Jeg vil derfor ikke anbefale denne løsning.  

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.09 | 19:57

Hej har I nogle dværg kanin unger til salg i den kommende tid?

Og hvad koster jeres unger?
Venlig hilsen
Mette

...
31.08 | 14:07

Fik to kanin unger hjem i maj, og de er vokset ret meget. kaniner elsker deres store løbegård.Mokka elsker at vende ting.
Hilsen Mokka og Nunar og hele familien

...
04.12 | 14:38

hvor sødt. Det ligner en sød hund. Synd den er borte.

...
07.12 | 00:07

Tak for en rigtig god lærerig forklaring på sygdomme ved kaniner.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE